KUNDE CASE

BRYLLUP

vi vil giftes …

Var faktisk indgangsreplikken, da Henriette og Allan kontaktede mig. Efter et romantisk frieri på en strand på Bali ønskede de at få datoen meldt ud hurtigst muligt. Vi valgte derfor at lave et digitalt ‘Save-the-date’ kort, krydret med lidt romantisk beach-stemning. 

Indbydelsen layoutede og trykte jeg i A3, som de valgte at rulle og forsyne med et personligt silkebånd omkring. 
Menukortet kombinerede jeg med bordkortet. Et lille 8-sidet hæfte med navn på forsiden og en præsentation af retterne og de specielt udvalgte vine indeni. Der hørte nemlig en lille fortælling til deres valg af både mad og drikke.
Bordnumre og drinkskort blev lavet som kort i små træfødder på bordene. 
Bordplanen som et stort skilt. 
Et skilt blev endvidere lavet til Whiskey baren – igen med en fortælling om, hvorfor netop disse smage var blevet valgt. 
Huskekort ‘Klik-Scan-Del’ med en QR kode, så gæsternes mange billeder nemt kunne uploades under/efter festen.
Som kronen på værket valgte vi også at designe nogle store klistermærker/skilte til busserne, som sørgede for at fragte gæsterne til/fra festen. ‘The LOVE bus’ vækkede en del opmærksomhed i Århus den weekend. 

Gennemgående for opgaven var, at alle materialer skulle afspejle netop deres stil og kærlighedsrejse. Vi kiggede og drøftede alt om ønsker fra papirkvaliteter og farver til skrifttyper. Og valget faldt mig ret naturligt efter vores snakke. Til tryksagerne valgte jeg en offset kvalitet i en knækket hvid farve, som matchede perfekt ind i de smukke rammer på festlokationen. Alle farver blev holdt i en lidt støvet udgave, der blev leget med store overskrifter og sirlige grafikker.

En FANTASTISK opgave, som jeg virkelig har værdsat at måtte løse for fru og hr. Gade. 

 

Brainstorm og idéudvikling

Det var essentielt at finde netop den tone og stil, som afspejlede brudeparrets ønsker. Herefter var det bare at lade ideerne flyde …

Trykte materialer

Save-the-date, indbydelser, bord-/menukort, drinkskort, bordnumre, bordplan, huskekort, klistermærker til bus.

Skal vi...?
Ring eller skriv.

Mandag - Fredag kl. 8:00 - 16:00

+45 2078 0134

info@holberg-marketing.dk

Følg holberg-marketing på Facebook