KUNDE CASE
Kongeå is
ice, ice, baby!
Annette og Carsten åbnede i 2025 et hyggeligt 6-kantet ishus i Foldingbro. Her laves lækre hjemmelavede is varianter i det nye mikro-ismejeri under navnet ‘Kongeå Is’. Den smukke beliggenhed op ad Kongeåen samt deres eksisterende butik med kunsthåndværk (Dansk Natur Design) danner en smuk ramme om stedet.
Efter at beslutningen om at opføre et ishus med tilhørende ismejeri var truffet, ringede de til mig, da de havde brug for hele den grafiske identitet til deres nye iværksætterdrøm. Jeg havde nærmest allerede formet ideen til logoet i mit hoved, da de stadigvæk fortalte om selve ‘ishuset ved Kongeåen’. En gammeldags vaffelis i afdæmpede farver og en kølig baggrundsfarve. Valget faldt på pastelfarver, da de linker så fint op til de mange friske råvarer og det kølige element – nemlig den friske mælk, direkte leveret fra bondegården. Den 6-kantede indramning af logoet var faktisk et stort ønske af både Annette og Carsten, da den skulle referere til selve ishusets form. Som en ekstra lille sjov detalje fik jeg lagt lidt bølgeskvulp i selve ‘Å’et’ i logonavnet. Bare fordi Kongeåen jo ligger lige der i baghaven …
Skilte, posters, hæfter og
Det er bl.a. blevet til prisskilte med is varianter, posters til ude og inde, vandfaste etiketter til takeaway is bokse, infohæfter med stempelkort, logo stempler, logo parasoller, indmad til servietholdere og gavekort.
Brainstorm og idéudvikling
Logo layout samt udvikling af ishusets visuelle identitet og fastholdelse af den røde tråd igennem alle deres materialer.